28.10.2024 / Bluelog.dk

Blue Logistics Group styrker direktionen gennem udskiftning

Blue Logistics Group skifter ud i ledelsen

Blue Logistics Group har valgt en udskiftning i ledelsen. Ind træder Nicklas Eggert som Group COO samtidig med at Nikolaj Meyland-Smith fratræder. Fremover vil Mikkel Fruergaard varetage positionen som Group CEO og sammen med Nicklas Eggert, som tiltræder stillingen som COO per 01. december 2024 varetage selskabets ledelse.

Nicklas kommer med en stærk baggrund inden for transport- og logistikbranchen, hvor han tidligere har arbejdet hos blandt andet Freja og DSV. Med sin omfattende erfaring i drift og operation af transportselskaber samt sit kommercielle mindset vil Nicklas være en vigtig styrkelse af direktionen og matchet til det omskiftelige miljø vi arbejder i højnes.

Partner og bestyrelsesmedlem Karsten Mathiesen udtaler – ”Blue Logistics Groups DNA er partnerskaber og vækst, hvor både beslutningshastigheden og forandringshastigheden er i højsædet. Dette kræver en stærk evne til hurtigt at omstille sig og navigere i et foranderligt miljø. Med Mikkel Fruergaard som Group CEO og Nicklas Eggert som COO ser vi frem til at tage næste skridt i Blue Logistics Groups udvikling og sikre fortsat vækst og innovation. Sammen vil de danne et stærkt ledelsesteam, der er klar til at udnytte de mange muligheder, fremtiden bringer.”

For yderligere information, kontakt venligst:

Bestyrelsesformand

Morten Mathiesen
T: +45 2460 6037
M: mm@bluelog.dk