03.10.2025 / Bluelog.dk

Blue Logistics Group på det afrikanske kontinent

Blue Logistics Group løfter sløret for første selskab på det afrikanske kontinent

Blue Logistics Group fortsætter rejsen og 01. oktober 2025 åbnedes dørene til det næste selskab – Blue Log Kenya Limited – denne gang altså i Kenya og med to filialer: et kommercielt hovedkontor i Nairobi og et operationelt kontor i Mombasa – som er Østafrikas vigtigste havneby.

Selskabet etableres, som altid i Blue Logistics-regi, i en partnerskabsstruktur ”Den lokale forankring, lokale ledelse og det lokale medejerskab er en del af vores DNA – også når vi indtager nye kontinenter, lande eller markeder – så sådan er det naturligvis også i Kenya” udtaler bestyrelsesformand Morten Mathiesen.

Mikkel Fruergaard, Group CEO hos Blue Logistics Group, udtaler:
“Kenya er et naturligt skridt i vores strategi om at være globalt til stede – med lokalt ejerskab, lokal ledelse og lokal forståelse. Nairobi er det kommercielle hjerte i regionen, mens Mombasa er gateway’en til hele Østafrika. Kombinationen af de to lokationer giver os et stærkt udgangspunkt for at levere effektive, skræddersyede løsninger til og fra regionen.”

Kenya – en voksende regional nøglespiller
Kenya er blandt Afrikas hurtigst voksende økonomier og har i flere år positioneret sig som en logistisk hub i Østafrika. Med forbedret infrastruktur, stærk digital udvikling og politiske reformer i forsyningskæderne er landet blevet et attraktivt marked for internationale logistikaktører.

Mombasa, hvor Blue Logistics nu etablerer sig, er Østafrikas største og vigtigste havn. I 2024 passerede der gennem havnen mere end 2 millioner TEU og 41 millioner tons gods, og havnen fungerer som hovedadgangsvej for flere landlocked markeder som Uganda, Rwanda, DR Congo og Sydsudan. Havnen er forbundet med moderne jernbane- og vejnet, og fungerer som både regionalt og kontinentalt handelsknudepunkt.

Anders Johansen, Senior Director Africa & Middle East hos Blue Logistics Group, udtaler:
“Kenya – og særligt Mombasa – er et naturligt sted at starte, når man vil være relevant i Østafrika. Vi går ind med et stærkt team, stærke lokale partnere og et klart fokus: at levere værdi gennem viden, netværk og nærhed. Dette er ikke en ‘filialstrategi’ – det er en lokal forankring med global ambition.”

Skalerbar platform med globalt netværk

Selskabet i Kenya bliver en integreret del af Blue Logistics Groups globale air & ocean-netværk, og skal betjene både regionale kunder og internationale virksomheder med behov for stabile og skalerbare transportløsninger ind og ud af Østafrika.

Åbningen i Kenya bliver samtidig første skridt i en bredere Afrika-strategi, hvor Blue Logistics forventer at udvide yderligere i takt med kundernes behov ”eller hvis de rette folk viser sig, for partnerskaber og frihed til at agere lokalt er og bliver vores DNA i etableringen Blue Logistics Group som et internationalt logistisk alternativ for vores kunder” slutter Morten Mathiesen.

For mere information om Blue Logistics Group, besøg www.bluelog.dk

Kontakt:
Morten Mathiesen
E: mm@bluelog.com
M: +45 2460 6037

Fakta for Blue Logistics Group:

  • DNA: ”Partnerskab & Frihed”
  • Selskabsstruktur: Gruppe af datterselskaber, med lokale medejere.
  • Første regnskabsår: 01. januar 2024 til 30. juni 2025 (18 måneders regnskab) aflægges ultimo oktober
  • Finansiel strategi og forventning:
    • 1. regnskabsår (red. 18 måneder): Oms. DKK 1,0 mia / min. overskudsgrad på 3%
    • 2. regnskabsår: Oms. DKK 1,0 – 1,3 mia / min. 3% overskudsgrad
    • 5./6. regnskabsår (2030): Børsnotering med omsætning på DKK +5,0 mia og en overskudsgrad på min. 4%
  • Partnere og Ansatte: ca. 50 ud af +300 kollegaer

Markeringen af Blue Logistic Groups indtog på den afrikanske kontinent skete på toppen af Kilimanjaro.