Blue Logistics Group A/S fortsætter væksten og tilføjer endnu et selskab til familien
Uni-way A/S som er et veldrevet danskejet transport- og speditionsfirma med en årlig omsætning på et par hundrede millioner kroner, bliver en del af Blue Logistics Group.
Uni-way A/S indtræder som det næste familiemedlem her kort tid efter udmeldelsen omkring Fogtmann A/S’ indtræden i gruppen. Partnere bag henholdsvis Uni-way og Blue Logistics har indgået en aftale om at overdrage aktiemajoriteten i Uni-way A/S. Dette strategiske skridt markerer endnu styrkelse af Blue Logistics Groups position på markedet for transport og logistik samt en udvidelse af selskabets serviceportefølje og sikrer Uni-ways’ fokus på udvikling, partnerskab og kunder.
Uni-way med speciale i transport- og speditionsløsninger på det europæiske marked, bringer værdifuld ekspertise og et stærkt kundefokus med sig til Blue Logistics Group. Dette partnerskab vil fremadrettet være med til at forbedre Blue Logistics Groups evne til at imødekomme kundernes behov og sikre den høje kvalitet og kundefokuseret tilgang til transportmarkedet.
“Vi er meget glade for og stolte af at kunne byde Uni-way velkommen som en del af familien,” udtaler Nikolaj Meyland-Smith, Group CEO Nordics i Blue Logistics Group. “Uni-way har et rigtig godt omdømme og en flot historik inden for transport- og speditionsbranchen. Det er en solid virksomhed, med nogle meget dedikerede og kompetente medarbejdere, som driver et mere traditionelt speditionsfirma end Fogtmann A/S.”
Uni-Way vil fortsætte med at operere under eget navn, men nu som en del af Blue Logistics Group. Integrationen vil være en glidende proces, der sikrer minimal forstyrrelse for Uni-ways eksisterende kunder og samarbejdspartnere.
“Ved at blive en del af Blue Logistics Group får Uni-way mulighed for at udvide vores serviceydelser og styrke vores position på markedet,” udtaler Claus Madsen, adm. direktør for Uni-way. “Vi er overbeviste om, at denne integration vil være til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere. Herudover, giver dette partnerskab os muligheden for at nå nye højder i udviklingen af vores virksomhed som allerede baserer sig på partnertankegangen. Vi lever i en tid, hvor vores kunder har mere og mere fokus på ansvarlig drift af selskabet – og derfor er det vigtigt for os at stå stærkere på denne front – og det gør vi helt klart som en del af Blue Logistics Group”
Integrationen af Uni-way i Blue Logistics Group er et led i Blue Logistics Groups strategi om at udvide deres aktiviteter og styrke deres position på markedet.
”Vores dialog med partnerne bag Uni-way har pågået en årrække, men som med god årgangsvin, så skal der nogle gange god tid til, før den skal ned fra hylden og drikkes. Nu var tiden rigtig for både dem og os – så ja, vi er da helt klart stolte over at få sådan et hold og navn med ombord. Det bekræfter både vores egen rejse, men så sandelig også deres ønske om, at være mere for deres kunder i morgen end i går” udtaler stiftende partner for Blue Logistics Group Karsten Mathiesen og afslutter ”vores rejse er stadig kun lige begyndt, men ikke desto mindre – så er det skønt at være kommet fra land med så prominente selskaber og personerne bag, som er tilfældet med Combino A/S, Fogtmann A/S og nu også Uni-way A/S. Vi kan jo stadig ane startblokken i bagruden – men holder dog fokus rettet ud af forruden og fortsætter rejsen. Vi kan nu ane vores første udmeldte milepæl i horisonten, som var 1 milliard kroner i omsætning på sunde selskaber i vores første regnskabsår (red.: 18 måneder – 01. januar 2024 til 30. juni 2025.)
Fakta:
- Blue Logistics Group – + 100 kollegaer
- Uni-way er hjemhørende i Aalborg og har i en årrække opereret med partnerskaber blandt de ledende medarbejdere
- Alle partnere fortsætter aktivt i Uni-way i deres nuværende roller
- Uni-way fokuserer primært på traditionel spedition blandet med specialtransporter og transporterer primært til/fra Norden og transport til/fra nordlige Europa
For yderligere oplysninger om Blue Logistics Group og Uni-way, besøg venligst vores hjemmesider:
www.bluelog.dk og www.uni-way.com
eller kontakt undertegnede:
Morten Mathiesen
T: +45 24606037
M: mm@bluelog.dk