Blue Logistics Group præsenterer nyt medlem af familien

Blue Logistics Group annoncerer det ny-stiftede selskab Uni-Way Solutions A/S som det næste i rækken af selskaber og som nummer 12 siden opstarten. Selskabet vil være hjemhørende i Århus og vil arbejde tæt sammen med søsterselskabet i Gruppen af næsten samme navn, nemlig det Aalborg-baserede Uni-Way A/S.
”Vi opererer allerede i specialtransportmarkedet – og kan se at efterspørgslen efter skræddersyede løsninger fra vores kunder er stigende. Derfor er vi glade for, at Gruppen nu åbner et søsterselskab i Århus, så vi kan favne flere, større og skræddersyede transportopgaver end i dag.” udtaler Claus Madsen – Adm. Direktør Uni-Way A/S.
Tro mod Blue Logistics’ DNA omkring partnerskaber, er de ledende medarbejdere også partnere i det nystiftede selskab. Styrmanden, som først tiltræder 01. april 2025, bliver Kasper Kristiansen – som de sidste årtier har arbejdet med skræddersyede transportløsninger hos en kollega i branchen.
”Det er altid en stor glæde for os, når kalibre som Kasper banker på vores dør og gerne vil have ny luft under vingerne i Blue Logistics regi. Vi er ikke i tvivl om, at vi kan tilbyde Kasper og resten af hans kollegaer i Uni-Way Solutions A/S frihed og flyvehøjde, som nok er svært at finde i lige så høj grad i større transportkoncerner” udtaler Karsten Mathiesen (Partner i Blue Logistics Group)
Indtil Kaspers tiltræden er det fortsat Claus Madsen (adm. Direktør hos Uni-Way A/S) som står ved rorpinden og passer broen sammen med teamet – lige som, der efterfølgende også vil blive drevet flere opgaver i tæt samarbejde ml de 2 selskaber.
“Pludseligt at få foden under eget bord efter en lang karriere i én og samme virksomhed er jo lidt nervepirrende – men samtidig også dybt motiverende. Jeg har været virkelig glad for min tid hos Blue Water Shipping og er ærgerlig over at skulle sige farvel til nogle fantastiske kollegaer. Jeg passer nok bare ikke ind i en moderne ” 2025-koncern-tankegang”. Jeg plejer faktisk at sige, at jeg sælger oplevelser…….. og det er nok ikke så 2025-transportkoncern-agtigt sprog”. Udtaler Kasper og fortsætter ”Jeg er spændt som en fjeder og kan knapt vente med at komme i gang den 01. april 2025 – men der ud over, så vil jeg helst ikke udtale mig yderligere, før end efter min tiltrædelse.
For forespørgsler for skræddersyede transportbehov – kontakt os på:
T: +45 9630 1706.
For yderligere information eller spørgsmål om Blue Logistics Group, besøg venligst vores hjemmeside:
Kontakt: Bestyrelsesformand
Morten Mathiesen
M: +45 2460 6037