08.01.2026 / Bluelog.dk

Blue Logistics Group starter det nye år, som det gamle blev afsluttet

Blue Logistics Group overtager majoriteten i Haparanda Fjärrtransporter

Blue Logistics Group udvider sin nordiske tilstedeværelse med overtagelsen af majoriteten i Haparanda Fjärrtransporter, en veletableret transport- og logistikvirksomhed baseret i det nordligste Sverige.

Virksomheden har gennem mange år spillet en rolle i trafikken mellem Sverige og Finland og leverer både nationale og internationale vejtransporter, terminal- og lagerløsninger. Trafikken mod Nordnorge udgør desuden et stabilt og voksende forretningsområde for Haparanda Fjärrtransporter og er en vigtig del af virksomhedens regionale betydning. Med sin strategiske placering ved grænsen mellem Sverige og Finland har virksomheden udviklet en særlig forståelse for kundernes behov i regionen.

Inkluderingen af det nye familiemedlem i Blue Logistics Group bydes derfor naturligt velkommen, da aktiviteten understøtter ambitionen om at skabe et endnu stærkere logistisk netværk på tværs af Norden.

Mikkel Fruergaard, Group CEO i Blue Logistics Group, uddyber beslutningen:

“Vi har længe haft et godt øje til Haparanda Fjärrtransporter og den position, virksomheden har opbygget i regionen. Der er et stærkt lokalt engagement og en dyb forståelse af kundernes behov, hvilket vi ser som et vigtigt fundament for vores videre udvikling. Vores strategi bygger på at være tæt på markedet og tæt på kunderne, og her passer Haparanda Fjärrtransporter perfekt ind. Opkøbet giver os en strategisk udvidelse mod nord og bidrager til et mere sammenhængende netværk for vores kunder på tværs af hele Norden.”

Han tilføjer, at opkøbet samtidig styrker Blue Logistics Groups muligheder for at tilbyde mere sammenhængende løsninger på tværs af regionen, hvor Haparanda Fjärrtransporters placering og erfaring bliver et naturligt supplement.

Group COO Nicklas Eggert fremhæver den operationelle synergi:

“Der var fra starten en tydelig fælles forståelse mellem vores organisationer. Haparanda Fjärrtransporter arbejder tæt på kunderne, har en stærk holdånd og leverer fleksible løsninger – præcis de kvaliteter, vi bygger vores egen drift på. Når vi kombinerer deres lokale viden med vores platform, teknologi og netværk, får vi et stærkere samlet setup. Vi tror meget på, at denne integration både vil styrke vores drift og skabe konkrete fordele for kunderne i form af flere muligheder og bedre kapacitet.”

Nicklas Eggert understreger også, at integrationen gennemføres i tæt samarbejde med Haparanda Fjärrtransporters medarbejdere, og at deres lokale viden og relationer bliver en den afgørende brik i det fortsatte regionale puslespil.

Hos Haparanda Fjärrtransporter er der store forventninger til samarbejdet og til de nye muligheder inklusionen i familien medfører.

“At blive en del af Blue Logistics Group føles som et naturligt skridt for os,” siger Patrik Bucht, ejer af Haparanda Fjärrtransporter. “Vores trafik mod Nordnorge er stabil og et vigtigt udviklingsområde, og ambitionen er at styrke vores rolle som det lokale knudepunkt for transporter til og fra nordkalotten – både indenrigs og internationalt. Med Blue Logistics Group i ryggen får vi mulighed for at udvikle os på en måde, som styrker hele regionen, samtidig med at vi bevarer den identitet og det lokalkendskab, der har været grundlaget for vores succes. Jeg ser frem til de muligheder vi kan skabe sammen.”

Integrationen af Haparanda Fjärrtransporter går nu i gang, og den daglige drift fortsætter uændret. ”Blue Logistics Group fortsætter rejsen med sin gang på 2 fødder som er vores DNA – Partnerskab og Frihed – og det gør sig naturligvis også gældende for Haparanda og de nye kollegaer” afslutter Karsten Mathiesen – en af de to foundere af Blue Logistics.

Både kunder og medarbejdere kan forvente en stabil overgang, hvor fokus er at fastholde det, der fungerer, samtidig med at der bygges nye muligheder ovenpå. For Blue Logistics Group er målet at skabe en styrket nordisk struktur med større fleksibilitet, bedre kapacitetsudnyttelse og flere valgmuligheder for kunder, der opererer på tværs af regionens grænser.

Pressekontakt

Morten Mathiesen
Bestyrelsesformand, Blue Logistics Group
M: +45 24606037
E: mm@bluelog.com

 

Fakta:

  • Blue Logistics Group forventer at stifte eller overtage et nyt selskab hver 6. uge og har hidtil opretholdt dette niveau og samtidig også startet 2026 på denne vis.
  • Blue Logistics Group er nu på 4 af de større markeder – det Europæiske, Afrikanske, Mellemøstlige og det Asiatiske
  • Omsætning i 1. regnskabsår 2024/25 DKK 1,0 mia (red. Juli 2024 til juni 2025)
  • Forventet omsætning i 2. regnskabsår 2025/26 – vækst på +50% – DKK +1,5 mia
  • Partnere: ca. 100
  • Ansatte: +400