Blue Logistics overtager SEASUN ApS
Blue Logistics overtager SEASUN ApS og fusionerer selskabet med Blue Log Delivery og samler dermed stærke aktører inden for specialiserede møbel- og auktionstransportløsninger. Sammenlægningen sker som et strategisk skridt for at skabe en stærk platform for specialiserede møbel- og auktionstransporter – nationalt såvel som internationalt.
Det fortsættende selskab får navnet BLG SEASUN A/S (Bag navnet er en fusion af Blue Log Delivery A/S – hvor fokus er på nationale auktionstransporter og SEASUN hvor fokus har været på internationale møbel- og auktionstransporter. Fusionen kombinerer Blue Logistics’ skalerbare setup med SEASUNs stærke markedsposition og specialviden inden for international møbellogistik.)
Som en del af overtagelsen fortsætter Founder af SEASUN Peter Kristensen som både partner og direktør for det nye fusionerede selskab.
“Jeg er både stolt og glad for den tillid, Blue Logistics viser os. SEASUN har haft en klar ambition om vækst, og ved at blive en del af Blue Logistics får vi det rigtige fundament til at tage næste skridt. Jeg ser meget frem til at komme med på rejsen og videreudvikle forretningen sammen,” siger Peter Kristensen, direktør og partner i BLG SEASUN.
Med etableringen af BLG SEASUN A/S styrker Blue Logistics sin position markant inden for det voksende marked for specialiserede møbellogistik-løsninger og skaber en samlet enhed med høj operationel kapacitet, international rækkevidde og dyb branchespecialisering – samt recycling af brugte kontormøbler. Selskabet fortsætter i en niche-branche, hvor stærke kompetencer og godkendelser indenfor specifikke områder er en nødvendighed.
Selskabet vil ligeledes indlemme eksisterende Blue Log Pharma-aktivitet og transporter under sine operationelle vinger, da disse kompetencer og aktiviteter ligeledes opereres under særlige omstændigheder og specifikke godkendelser.
”Fusionen er første eksempel på, hvordan vi tænker understøttelse af vores eksisterende aktiviteter – og er ikke låst af tanken omkring at isolere nye aktiviteter i eget selskabs set up. I dette tilfælde giver det mening at sammenlægge aktiviteter med inhouse selskaber – det vil der kun komme mere af fremadrettet.” udtaler Founder af Blue Logistics Group Karsten Mathiesen og fortsætter ”Peter har i dialogen vist, at han tænker videre og forstår Gruppens DNA og derfor er han den rette til at sætte bag roret i det fortsættende selskab.”
Det nye medlem af familien understøtter Blue Logistics rejse, og indgår som en del af det budgetterede og påvirker dermed ikke de udmeldte forventninger i forhold til årets forventninger.
Pressekontakt
Morten Mathiesen
Bestyrelsesformand, Blue Logistics Group
M: +45 24606037
E: mm@bluelog.com
Fakta: